Lattergas er i lighed med andre medicinske produkter forbundet med visse bivirkninger. Lattergas er også en drivhusgas, som har indvirkning på vores klima. Kun 1 % af de samlede udledninger af lattergas i Sverige kommer fra sundhedssektoren, og med ny teknologi vil denne form for udledninger mindskes drastisk. Afsnittet nedenfor indeholder oplysninger om lattergas og om arbejdsmiljøet og klimaet samt om, hvordan vi hos Linde Healthcare kan yde vores bidrag.
Omsorg for arbejdsmiljøet
Lattergas anvendes som et smertestillende middel. Lattergassen kommer ind i kroppen via indånding, hvorved den smertestillende effekt opnås. Når lattergas åndes ud, klinger effekten øjeblikkeligt af. Lattergassen forbruges ikke i kroppen og udåndes derfor som lattergas. Muligheden for, at sundhedspersonalet kommer i kontakt med lattergassen, opstår, når patienten ånder ud. Arbejdstilsynet har etableret retningslinjer, kendt som grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, for, hvor store koncentrationer af lattergas sundhedspersonale må eksponeres for. Hvis disse retningslinjer følges, betragtes lattergas dog ikke som skadelig. De fleste målinger i dag viser, at sundhedspersonalets eksponering ligger et godt stykke under grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering.
Det er forholdsvis enkelt at reducere koncentrationen af lattergas i den omgivende luft. Grundigt eftersyn af ventilation, reduktion af lækage, brug af dobbeltmasker, informering af patienter og personale og sikring af, at for eksempel fødestuer er indrettet sådan, at personalet arbejder tæt på friskluftkanaler, er foranstaltninger, der kan medvirke til, at retningslinjerne for grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering overholdes.
For at gøre det lettere for hospitaler og klinikker har Linde Healthcare udviklet en tjekliste for anæstesigasser og en tjekliste for obstetriske afdelinger. Tjeklisterne kan benyttes som hjælp til at kontrollere, om der er lækager, unødvendige udledninger osv. Længere nede på siden finder du et link til download af tjeklisterne.
Respekt for vores globale klima
Medicinsk lattergas anvendes med store fordele inden for sundhedsvæsenet. Både patienter og personale påskønner disse fordele. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det vigtigt at forebygge alle former for lækager og unødvendige udledninger. Mange hospitaler har derfor allerede udbedret mangler i centralgassystemet. For at sætte flere hospitaler i stand til at gøre det samme tilbyder Linde Healthcare en gennemgang af hospitalets distributionssystem med kontroller af rørledninger osv. Flere oplysninger kan fås ved at klikke på linkene "Centralgasanlæg" og "Risikostyringsservice" nedenfor.
I dag er det muligt at behandle udledninger af lattergas i sundhedsvæsenet, så lattergassen destrueres og dermed bliver næsten hundrede procent miljøvenlig. Der findes et rent svensk behandlingsanlæg på markedet. Anlægget har vakt stor interesse, ikke alene på grund af den høje renhedsgrad, men også, fordi det er væsentlig mindre og har et lavere energiforbrug end andre anlæg. Med behandlingsanlæg af denne type bliver lattergas en moderne, miljøvenlig metode til smertelindring.